Experian Talks
Korte, skarpe indsigter. Hver uge.
Velkommen til Experian Talks - Weekly Market Update - din nye, ugentlige podcast, hvor vi samler de vigtigste markedsnyheder fra business-, finans- og beslægtede industrier. På bare 10-15 minutter får du et koncentreret overblik over tendenserne, historierne og udviklingen, der påvirker virksomheder i Danmark og hele Norden.
Uanset om du arbejder med økonomi, risikostyring, strategi, innovation eller kunderejser, giver podcasten dig et hurtigt indblik i, hvad der rører sig - uden støj og uden spildtid.
Korte, skarpe indsigter. Hver uge.
Velkommen til Experian Talks - Weekly Market Update - din nye, ugentlige podcast, hvor vi samler de vigtigste markedsnyheder fra business-, finans- og beslægtede industrier. På bare 10-15 minutter får du et koncentreret overblik over tendenserne, historierne og udviklingen, der påvirker virksomheder i Danmark og hele Norden.
Uanset om du arbejder med økonomi, risikostyring, strategi, innovation eller kunderejser, giver podcasten dig et hurtigt indblik i, hvad der rører sig - uden støj og uden spildtid.
Episodes

4 days ago
4 days ago
Bo og Jakob starter ugen med World Sleep Day, men lander hurtigt i et større spørgsmål: hvem får lov at forme fremtidens tech, kapital og beslutninger? I lyset af International Women’s Day og marts som International Women’s Month taler de om “Gift to Gain” som mere end symbolik, nemlig som økonomisk logik. Dernæst zoomer de ind på Mellemøsten, olie, gødning og de afledte inflationschok, der kan ramme både forbrugere og politikere. Til sidst vender de hjem til valgkampen og den volatilitet, der gør det svært at læse meningsmålinger, men lettere at se, hvem der styrer dagsordenen.

Friday Mar 06, 2026
Friday Mar 06, 2026
Denne uge er der præcise indersideafleveringer mellem Bo Rasmussen, Jakob Færgeman og den særlige gæst Christian Hüttemeier. Det er blevet fodboldtrøje fredag og i den forbindelse taler vi om en Superliga på hovedet, og hvordan dagsordenen sættes i både sport og politik. Christian forklarer, hvorfor AGF’s stabilitet og FC Midtjyllands nye talent-til-medietræning står i skarp kontrast til FCK’s midlertidige krise. Og så går vi tæt på valgkampen, hvor det er Mette Frederiksen der styrer dagsordenen, mens rollen som joker meget vel kan lande hos Lars Løkke Rasmussen.

Friday Feb 27, 2026
Klar, parat, stem! Men hvad skal vi stemme om denne gang?
Friday Feb 27, 2026
Friday Feb 27, 2026
Bo Rasmussen og Jakob Færgeman tager pulsen på en uge, hvor Danmark i den grad er gået i valgmode frem mod 24. marts 2026, mens sikkerhedspolitik og teknologivalg skifter i realtid. München-konferencen pegede på et Europa, der vil/skal/bør tage mere ansvar og mindske afhængigheden af USA. Værterne vender også kort den seneste fyringsrunde hos Danske Bank, hvor den øgede (AI) automatisering og effektivisering af den digitale organisation nu påvirker sammensætningen af arbejdsstyrken i større organisationer. Novo og Pandora aktiens udvikling berøres inden blikket rettes over Atlanten. For Højesterets afgørelse om, at præsidentens magt til at indføre told er blevet markant begrænset. Bo og Jakob ser også ind i, hvilke dynamikker der udspillede sig mellem Højesterets dommerne. Det store spørgsmål er, om de bekymringer amerikanerne har til deres økonomiske bekymringer også kan afspejles i den nuværende valgkamp i Danmark. Sprinten henimod valget er i hvert startet.

Friday Feb 20, 2026
Super Bowl som samfundsbarometer - Nostalgi, AI og den K‑formede virkelighed
Friday Feb 20, 2026
Friday Feb 20, 2026
I denne uges episode gennemgår Bo Rasmussen og Jakob Færgeman og vægter de tendenser, der former markederne i februar 2026. Fra Super Bowl-reklamernes kulturelle røntgenbillede af USA til den voksende K-formede økonomi, der truer middelklassen på begge sider af Atlanten. Nvidia skaber mere end dobbelt så stor markedsværdi som hele DAX 40-indekset med kun 40.000 ansatte. Det er ikke teknologisk triumf alene. Det er et advarselsskilt for enhver organisation, der endnu ikke har stillet spørgsmålet: hvad skaber vi faktisk værdi med? Og herhjemme: der er valgrygter i luften, og de partier, der er klar med historiefortællingen nu, er dem, der sidder bedst, når stemmerne tælles.

Friday Feb 13, 2026
Fra Louvre-svindel til Bitcoin: Ugens vigtigste signaler til markedet
Friday Feb 13, 2026
Friday Feb 13, 2026
I ugens Experian Talks – Weekly Market Update tager Bo Rasmussen og Jakob fat på Europas nye strategiske selvtillid, hvor Emmanuel Macron presser på for en “økonomisk revolution” i EU. De vender også USA’s klimakurs og de stærke amerikanske jobtal, der kan ændre tempoet i kommende rentenedsættelser. Samtidig runder de en bemærkelsesværdig sag om billetsvindel ved Louvre og et tydeligt strategisk skifte i Danske Bank, der nu giver kunder mulighed for kryptoeksponering. Kort sagt: geopolitik, pengepolitik og finansiel innovation – på 17 minutter.

Friday Feb 06, 2026
Når AI-hypen møder virkeligheden: Investorerne trækker vejret
Friday Feb 06, 2026
Friday Feb 06, 2026
De globale markeder er præget af markant uro, særligt i tech- og AI-sektoren, hvor investorer nu kræver synlig indtjening frem for løfter. NASDAQ 100 har oplevet sit kraftigste fald i næsten et år, mens aktier som Microsoft og Amazon presses af massive Capex-investeringer. Samtidig står danske nøgleselskaber som Novo Nordisk og Ørsted over for strategiske tillidsudfordringer i 2026. I ugens episode giver Bo og Jakob et klart overblik over, hvad der reelt driver markederne lige nu – og hvorfor det lange lys er vigtigere end nogensinde.

Friday Jan 30, 2026
Fra RKI til AI: En uge med store kontraster i økonomien
Friday Jan 30, 2026
Friday Jan 30, 2026
I denne uges Experian Talks – Weekly Market Update ser Bo Rasmussen og Jakob Færgeman på en uge med markante kontraster. Den danske økonomi viser uventet styrke med faldende RKI-tal og stigende forbrugertillid, mens de globale markeder præges af volatilitet efter regnskaber fra de store tech-selskaber. Federal Reserve fastholder renten trods politisk pres, og EU tager et strategisk skridt med en ny handelsaftale med Indien. Samlet set en uge, hvor lokal robusthed møder global usikkerhed – og nye muligheder.

Friday Jan 23, 2026
Geopolitik på steroider: Nyheder i høj fart og markedsreaktioner i realtid
Friday Jan 23, 2026
Friday Jan 23, 2026
Nyhedsbilledet bevæger sig lige nu med en hastighed og kompleksitet, der bedst kan beskrives som “geopolitik på steroider”. I denne uge tager Bo Rasmussen og Jakob Færgeman dig fra Davos’ AI-eufori og de kritiske spørgsmål om hype og bobletendenser – til de amerikanske politiske spændinger, der kan flytte renter, risikovillighed og aktier på få timer. Samtidig ser de på, hvorfor det danske marked har vist overraskende robusthed, men også hvorfor den robusthed kan være mere sårbar, end den ser ud. Til sidst vender de spekulationerne om folketingsvalg: bliver det planlagt som et overraskelsesgreb – eller først “når det er nødt til at komme”?

Friday Jan 16, 2026
En uge med nye spilleregler: centralbanker, kredit og investor-nervøsitet
Friday Jan 16, 2026
Friday Jan 16, 2026
Denne uges Experian Talks – Weekly Market Update går tæt på, hvordan politik igen sætter dagsordenen for markederne. Bo Rasmussen og Jakob Færgeman ser på spændingerne mellem US-administrationen og Federal Reserve – og hvorfor den type signaler kan flytte både renter, bankaktier og risikovillighed. Samtidig bliver de kommende regnskaber fra de store amerikanske tech-selskaber interessante i forhold til indtjening versus investering, i en verden, der hele tiden bevæger sig i forskellige retninger. I Danmark står boligmarkedet i København stadig i “overgear”, mens kronen er under pres, og Nationalbanken kan blive tvunget til at reagere. Endelig tager de temperaturen på Ørsteds turbulente uge i USA, hvor Revolution Wind fik grønt lys – men Sunrise Wind stadig er i farezonen.

Friday Jan 09, 2026
Usikkerhed, AI og renter: De kræfter, der former markedet lige nu
Friday Jan 09, 2026
Friday Jan 09, 2026
I 2026's første Experian Talks Weekly Market Update, analyserer Bo Rasmussen og Jakob Færgeman et marked præget af usikkerhed og skarpe kontraster. Geopolitiske spændinger påvirker forbrugernes adfærd, samtidig med at AI-industrien udfordres af eksplosivt energiforbrug og massiv gæld – tydeligt illustreret af OpenAI. Samtidig peger Japans mulige renteforhøjelse i 2026 på en global risikofaktor med direkte konsekvenser for boligmarkeder og kapitalstrømme. På dansk grund diskuteres fødevarechecken som kortsigtet løsning, mens Bang & Olufsen står midt i et strategisk vadested mellem stærke marginer og manglende vækst.

Thursday Dec 18, 2025
Fra dagligvarepriser til gældschok: Derfor ændrer økonomien politik lige nu
Thursday Dec 18, 2025
Thursday Dec 18, 2025
I denne uge dykker Bo Rasmussen og Jakob Færgeman ned i, hvorfor økonomien føles mere presset, end de officielle tal antyder. Episoden gennemgår fem underliggende trends, fra vækst, der ikke kan mærkes i hverdagen, til den voksende geografiske og sociale kløft i boligmarkedet. Bo og Jakob udfolder også, hvordan stigende dagligvarepriser nu former både amerikansk og dansk politik, og hvorfor især unge oplever et historisk lavt niveau af økonomisk sikkerhed. Samtidig sættes de danske udviklinger i perspektiv af global usikkerhed, gæld, renter og geopolitiske spændinger.

Friday Dec 12, 2025
Friday Dec 12, 2025
I denne uge dykker vi ned i de vigtigste signaler fra Børsen Security Summit, hvor toppolitikere og erhvervsledere malede et nyt billede af den globale risiko: verden er brutal, virksomheder står midt i en geopolitisk brydekamp, og økonomisk sammenfletning gør det næsten umuligt at afkoble Kina. Vi ser også på Oracle og AI-boble diskussionen, kampen om Warner Bros. og fødevarepriser som det nye valgkampsvåben.

Friday Dec 05, 2025
Fra Helsinki til Christiansborg: AI, politik og økonomi i bevægelse
Friday Dec 05, 2025
Friday Dec 05, 2025
I denne uge tager Bo og Jakob dig med fra Nordic Banking Forum i Helsinki til Christiansborg, hvor AI, digitalisering og politiske signaler sætter retningen for økonomien. Vi ser på, hvordan storbanker og fintechs positionerer sig i en ny konkurrencesituation, dykker ned i hovedpointerne fra Økonomiministeriets Økonomiske Redegørelse og vurderer Europas konkurrenceevne i forandring. Vi runder også udviklingen i bankernes IT-landskab, de seneste tendenser fra datacentralerne – og en snak om meningsmålingerne i forhold til et muligt folketingsvalg. Kort, skarpt og relevant for alle, der træffer beslutninger i en datadrevet verden.

Tuesday Dec 02, 2025
Tuesday Dec 02, 2025
I første episode af Experian Talks - Weekly Market Update tager vi temperaturen på den danske virkelig hed lige nu: lokalvalg der ryster lokalpolitikken, Black Friday der brager igennem trods lav forbrugertillid, startups der blomstrer, og en økonomi der vokser stærkere end forventet. Samtidig spørger vi: Er AI på vej mod en boble? Og hvad betyder stabile renter for danskerne? En kompakt, skarp og overraskende dybdegående rundtur i ugens vigtigste tendenser.

Thursday Feb 29, 2024
Thursday Feb 29, 2024
Niels Lunde, en prominent skikkelse inden for medieverdenen og ansvarshavende chefredaktør for Børsen, delte sin omfattende erfaring og skarpe observationer om erhvervslivet.
Vi udforskede en bred vifte af emner, herunder Niels' tanker om, hvad der karakteriserer en dygtig topchef, og vi talte også om udfordringer og muligheder ved indførelsen af AI, både i virksomheder og medier..







